Folsyre

Hvad er folsyre (Folinsyre)

Folsyre er et vandopløseligt B-vitamin som kan forekomme i 30 forskellige former.

Hvorfor er folsyre så vigtigt?

Mennesket har brug for folsyre til at opbygge arvemassens molekyler, hvilket kontinuerligt sker for at erstatte det nedbrudte væv.

Folsyre spiller en stor rolle i opbygningen af nye celler, i særdeleshed hurtigvoksende celler såsom benmarvsceller, hud og mucosaceller og cellerne i et voksende foster. Behovet for dette vitamin i særlig stort i forbindelse med befrugtningen og den tidlige celledeling.

Folsyre er nødvendigt for cellernes stofskifte og dannelsen af røde blodlegemer. Mangel på folsyre medfører anæmi (blodmangel).

Flere internationale studier har påvist, at folsyre er essentielt for at forebygge at fostret bliver skadet af fødselsdefekter, såsom rygmarvsbrok og visse andre misdannelser i hjernen.

Husk folsyre graviditet

Babyplan folsyre graviditet

På verdensplan har en dansk kvinde den laveste risiko for at føde et barn med rygmarvsbrok, og hvis kvinden i tiden op til befrugtningen har et indtag af folisyre på 400 mikrogram dagligt, reduceres risikoen yderligere.

I USA, Canada og nogle få andre lande, tilsætter man folsyre til mel, og det har påvist en reduceret risiko. Sammenligner man antallet af tilfælde med rygmarvsbrok i USA før og efter man tilsatte folsyre i melet, så man en reduktion med en tredjedel.

Dagligt behov

Anbefalet daglig dosis ifølge sundhedsstyrelsen 2005:

  • Voksne mænd: 300 mikrogram/dagligt
  • Voksne kvinder: 300 mikrogram/dagligt (18-30 år 400 mikrogram/dagligt)
  • Gravide og ammende: 400 mikrogram/dagligt

Almindelige årsager til mangel på folsyre er en utilstrækkelig kost, underernæring, kronisk lidelse, alkoholmisbrug og spiseforstyrrelser.

Kan man overdosere folsyre?

Der er en øvre grænse for anbefalet daglig dosis af folsyre. Man bør undgå en daglig dosis på mere end 800 mikrogram/dag.

Det niveau opnår man sædvanligvis ikke hvis man ikke tager et specielt receptpligtigt kosttilskud.

Folsyre findes i…

Folsyre findes naturligt i store mængder i grønne blad-grøntsager såsom spinat og broccoli, men findes også i rosenkål, rødbeder, rodfrugter, kartofler**, bønner, linser, salat, æggeblommer, brød og frugt.

I princippet kan man sige at folsyre findes naturligt i de nyttige madvarer.

Folsyre inden graviditeten

Sundhedsstyrelsen, fødevaredirektoratet og jordemødre centre*anbefaler nu (siden 2001) at kvinder i den fødedygtige alder – specielt dem som ønsker at blive gravide – at indtage mindst 400 mikrogram (0.4mg) folsyre om dagen.

I første omgang bør kvinden øge indtagelsen af folsyre i madvarer, først og fremmest frugt, grøntsager og rodfrugter. Dette kan nogle gange være svært. I disse tilfælde anbefales et kosttilskud på 400 mikrogram/dagligt af folsyre, hvilket kan købes på apoteket og i helseforretninger.

Folsyren hjælper til at reducere risikoen for visse typer af misdannelser (se nedenfor), men hjælper ikke til nemmere at blive gravid.

Läkartidningen lavede et studie i et amt i Sverige, som viste at 79% af jordemødrene informerede kvinder om folsyre. Det mest sædvanlige var at jordemødrene først informerede om det når kvinderne selv spurgte ind til det.

Kvinder som besøger klinikker informeres ikke om folsyre.

87% af jordemødrene havde utilstrækkelig viden om folsyre.

Resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse tyder på at jordemødre har utilstrækkelig viden om folsyre og dets virkningsmekanismer, hvilket muligvis kan forklares med uvidenhed om hvordan folsyre påvirker graviditeten.

Kritik af anbefalet daglig dosis

Den anbefalet daglige dosis på 0,4 mg ligger lavt sammenlignet med internationale anbefalinger.
Kroppen optager nemmere folsyre med kosttilskud sammenlignet med kosten, og brydes desuden ned ved oplagring.

Derfor stilles der spørgsmålstegn ved sundhedsstyrelsens gældende anbefaling, om at kvinder i første omgang anbefales et øget indtag af folsyre med kosten, er tilstrækkelig til at øge niveauet af folsyre i blodet.
De fleste studier viser at folsyre, som forebyggelse mod rygmarvsbrok, skal indtages i så høje doser at det er svært at opnå med kosten.

The-Hung Bui, overlæge i klinisk genetik på Karolinska sygehuset, udtaler at det er meget svært at opnå de nødvendige niveauer med kosten. Man har i så fald brug for at spise meget store mængder af for eksempel broccoli hver dag (cirka et halvt kilo).

Han er derfor fortaler for at kvinder i den fertile alder bør tage folsyre tabletter som supplement.

Anbefalet daglig dosis af folinsyre findes i Mitt val kvinna för kvinnor i fertil ålder-tabletter på apoteket eller i ren form som folsyre tabletter på apoteket.

Hvor længe inden man bliver gravid skal man tage folsyre?

Hvis det er muligt; forsøg at spise en folsyrerig kost mindst tre måneder inden graviditet.

Hvis du allerede er gravid og du ikke tror du har fået en tilstrækkelig folsyrerig kost, skal du ikke blive urolig, det er meget usædvanligt med folsyre mangel i Danmark.

En international sammenligning viser at risikoen for en dansk kvinde føder et barn med rygmarvsbrok er blandt den laveste i verden.

Skal man stoppe med folsyre når man er gravid?

Nej. Du har et øget behov for folsyre under hele graviditeten.

En anbefalet daglig dosis på 400 mikrogram vurderes til at kunne opbygge og bevare kvinders folsyreniveau, og dermed klare det øget behov for det hurtigt voksende foster. Folsyre er nødvendig for kroppens bloddannelse.

Husk folsyre graviditet

Babyplan folsyre graviditet

Det magiske folsyre…

Jo mere man forsker i folsyre og dets virkning på mennesket, jo flere fordele opdager man. Nedenfor nævner jeg et par af de fordele der indtil nu er blevet opdaget.

Folsyre niveauet hos 468 kvinder med spontan abort, blev sammenlignet med 921 gravide kvinder som ikke havde fået spontan abort. Kvinderne med lavt folsyre niveau havde en 50% højere risiko for spontan abort under graviditeten.

Hvor mange spontane aborter man eventuelt kan undgå med et højere folsyre indtag, ved man ikke. Men en 50% højere risiko ved folsyremangel indikerer at det er et betydeligt antal hvert år, både kendte og ukendte.

Studiet blev udgivet i JAMA, det amerikanske lægeselskabs tidsskrift.

En britisk forskergruppe fra Universitetet i Newcastle upon Tyne har undersøgt blodprøver fra 998 gravide kvinder og sammenlignet folsyreniveauet hos moderen med barnets fødselsvægt.

Konklusionen var at kvinder med lave folsyreniveauer før den 12. Graviditetsuge fødte mindre børn.

Lav vægt hænger sammen med barnets sundhed og udvikling, cirka halvdelen af de børn som vejer mindre end 2,4 kg ved fødslen risikerer at dø af sygdomme og sen udvikling, grundet den lave fødselsvægt.

Mangel på folsyre kan medføre skadet DNA hos fosteret. Forskere ved fra tidligere at DNA-fejl som er opstået før fødslen kan forårsage visse former for børnekræft.

Instituttet for kræftforskning i Storbritannien undersøgte om mængden på folsyre på nogen måde havde indflydelse på om barnet senere udviklede leukemi.

Forskerne så på et enzym som nedbryder folsyre sådan at niveauerne bliver ringere. 253 børn der blev diagnosticeret med leukæmi imellem 1992-1998 blev sammenlignet med raske børn.

En tilsvarende australsk undersøgelse viste at risikoen for at børn udviklede leukæmi næsten blev halveret hvis moderen havde spist folsyre under graviditeten.

Øg sædcelleproduktionen med zink og folsyre

Folsyre er godt, selv for mænd. Et hollandsk studie udført af Dr. Régine P.M. Steegers-Theunissen på University Medical Centre Nijmegen viser at mænd med lav sædcelleproduktion kan øge produktionen betydeligt med kosttilskud med kombinationen af zink og folsyre.

I studiet sammenlignes effekten hos 112 patienter, hvoraf 103 var subfertile. Mændene blev opdelt i tre separate grupper. Den første gruppe fik zink (66mg) og folsyre (5mg).

Det viste sig at kosten havde stor betydning for fertiliteten.

Forsøgspersonerne der både fik zink og folsyre forøgede deres sædcelleproduktion med 74% i de 26 uger forsøget stod på.

Derimod gav det ingen effekt at enten indtage zink eller folsyre. Det var kombinationen af de to som øgede sædcelleproduktionen.

Undersøgelsen blev præsenteret i brancheavisen Fertility and Sterility (2002;77:491-498) i marts 2002.

 

**Kartofler – godt eller dårligt?

Irland har den højeste hyppighed af rygmarvsbrok i hele verden hvilket forundrer forskere.

I Irland er kartoffel en meget stor del af den daglige kost. Kartoffel indeholder folsyre i relativt høje doser hvilket anses som forebyggelse mod rygmarvsbrok. Derfor blev Irlands høje hyppighed af rygmarvsbrok endnu mere underlig.

Solanin (det grønne på kartoflen) kommer når kartoflen kommer i kontakt med sollys. Solanin er giftig, og derfor bør man ikke spise kartofler der er grønne, og under uheldige omstændigheder er to kg kartofler nok for at opnå en dødelig dosis.

Undersøgelser i Irland viser at viden om giftigheden af solanin var lav og det blev derfor interessant for forskere at se nærmere på.

Et studie fra Belfast viste at kvinder som havde født et barn med rygmarvsbrok eller neuralrørsdefekt kunne reducere risikoen med 50% for næste barn med en kartoffelfri kost.

Studiet er mærkeligt nok ikke særlig kendt og det er svært at finde detaljeret information på det, men det kan forklare situationen i Irland.

» Læs om mad under graviditeten her