Tørre slimhinder kan afhjælpes af en god glidecreme

Nogle mennesker har tendens til at tage kroppens evner lidt for givet. Særligt når det kommer til kroppens mange daglige funktioner, er vi mennesker tilbøjelige til at tage det hele lidt som en selvfølge – I hvert lige indtil problemet opstår.

Fra den ene dag til den anden kan der pludseligt opstå forandringer i kroppens naturlige balance – noget ændrer sig, og måske oplever du det netop ved, at nogle af kroppens daglige funktioner, dem du før har taget lidt for givet, af en eller anden grund fejler. Kvinder over hele verden døjer med tørre slimhinder – en tilstand, som kvinder uden problemet, kan have svært ved at sætte sig ind i. Kvinder, der lider af tørre slimhinder, oplever dette, hvis de enten periodevist eller måske endda kronisk, ikke kan producere nok fugt i underlivet, og det resulterer derfor i tørre slimhinder.

Hvad er tørre slimhinder?

Tørre slimhinder er en tilstand i kroppen, hvor kvinden ikke evner at producere nok fugt i underlivet. Tørre slimhinder kan derfor gøre hverdagen særdeles problematisk for de kvinder, der døjer med det. Nogle kvinder kan nemlig have så svært ved at producere tilstrækkeligt med fugt i underlivet, nærmere betegnet i skeden, og det kan have alvorlige konsekvenser for dagligdagen og ikke mindst sexlivet. Tørre slimhinder og generel tørhed i skeden kan nemlig medføre smerte og lidelse under samleje, fordi kvindens manglende fugtproduktion gør, at der mangler smørelse og det hele glider noget mere trægt. Kvinder, der har svært ved at producere nok væske i underlivet, kan i nogle tilfælde have svært ved overhovedet at gennemføre samleje – og i så fald, vil sex oftest føles ubehageligt. Tørre slimhinder kan derfor i den grad være en problematisk lidelse, ikke kun for kvindens sexliv, men også for følelseslivet.

Hvordan føles tørre slimhinder?

Tørre slimhinder kan føles som tørt, brændende, kløende og med sviende fornemmelser i underlivet. Nogle kvinder oplever endda førnævnte symptomer som deciderede smerter, og symptomerne kan sagtens være til stede oppe i selve skeden, men til dels også på de ydre og indre kønslæber. Et fåtal af de kvinder, der døjer med tørre slimhinder beskriver tilmed, at den manglende fugt og smørelse kan resultere i følelsen af, at selve skedeåbningen føles mere snæver og tillukket, hvorfor samleje af selv samme årsag hurtigt kan blive en smertefuld affære. For de kvinder, der har det allerværst og døjer med de værste symptomer på tørre slimhinder, kan selv en kort cykeltur føles yderst smertefuld.

Med andre ord, tørre slimhinder kommer i meget forskellige afskygninger, og de symptomer du kan opleve, er individuelle. Hvis du oplever ubehag, tørhed eller deciderede smerter i underlivet, anbefaler vi, at du opsøger egen læge.

Hvorfor får du tørre slimhinder?

50% af alle kvinder oplever på et eller andet tidspunkt en fornemmelse af svie, kløe og tørhed i skeden. Det er derfor en skrøne, at tørre slimhinder kun rammer kvinder i overgangsalderen. Den hyppigste årsag til, at kvinder får tørre slimhinder, er hormonmangel. Hormonmangel, eller et fald i østrogenniveauet, forårsager en ændring i skedens pH-værdi, vævet i skeden bliver tyndere, og det resulterer for mange i, at der opstår tørhed i underlivet. Faktisk kan det også ende ud i en inflammation af slimhinden eller urinrørsinfektioner. Der kan dog også være andre årsager til tørre slimhinder – nogle kvinder oplever at få tørre slimhinder efter graviditet og fødsel, hvor hormonerne naturligt nok også raser rundt i kroppen, ligesom det også er naturligt at opleve problemer med fugtniveaue som bivirkning ved indtag af forskellige former for medicin, præparater og penicillin.

Følelsen af ubehag er problematisk og invaliderende, men det er faktisk ganske normalt, at du som kvinde oplever at have tørre slimhinder flere gange i løbet af dit liv. Du vil formentlig opleve, at du i perioder ikke producerer nok fugt i underlivet, har problemer med at producere nok væske til at kunne gennemføre et reelt samleje med din partner, eller på anden vis har brug for lidt ekstra hjælp udefra – enten i form af glidecreme ved samleje, eller fugtgivende cremer til daglig.

Tips og gode råd mod tørre slimhinder

I nogle særlige tilfælde vil tørre slimhinder kræve en hormonbehandling – dette er dog oftest kun tilfældet ved generel hormonel ubalance eller nedsat produktion. Imidlertid findes der rigtig mange tiltag, som du selv kan gøre for at undgå tørre slimhinder. Det er dog vigtigt at huske på, at tørre slimhinder er en ganske normal tilstand blandt kvinder. Og op imod 87% af alle de kvinder, som døjer med tørre slimhinder, oplever at kunne slippe af med lidelsen i løbet af ganske få uger – det vigtigste er blot at finde frem til årsagen og derigennem komme i gang med rette behandling. Til en start er der en lang række tips og gode råd til, hvilke forholdsregler du selv kan tage for at undgå tørre slimhinder:

  • Undgå trusser, der er produceret i et syntetisk materiale – dit underliv har bedst af at blive iklædt bomuld
  • Drop skumsæben, hvis du går i karbad – brug i stedet en olie i vandet, der tilfører huden ekstra fugt
  • Undgå stramme bukser
  • Sov uden trusser
  • Undgå skyllemiddel, når du vasker dit undertøj
  • Brug ikke parfumeret vaskepulver, når du vasker dit undertøj
  • Vask dig aldrig inde i skeden – heller ikke selvom det kan virke fristende, hvis du allerede døjer med tørre slimhinder
  • Drop intimbarberingen/voksningen i perioden, hvor du oplever tørhed i underlivet
  • Ved menstruation bør du kun bruge økologiske tamponer
  • Undgå rygning – det nedsætter blodcirkulationen, særligt i underlivet
  • Undgå glidecreme med parfume

Tørre slimhinder og glidecreme – en god kombination 

Conceive plus 8 x 4g tuber
Conceive Plus fertilitetsglidecreme

Uanset hvordan man forsøger at vende og dreje det, så går tørre slimhinder og sex meget sjældent hånd i hånd. For rigtig mange kvinder med tørre slimhinder, er samleje lig med en smertefuld affære, hvor smerten ved at dyrke sex desværre oftest overskygger nydelsen. Først og fremmest er det derfor vigtigt at understrege, at du altså ikke må dyrke sex, hvis det er smertefuldt. Hvis det gør ondt, når du dyrker sex, bør du være opmærksom på, at det rent faktisk kan udvikle sig til vaginisme, som betyder at musklerne i dit underliv lukker af, fordi kroppen ikke bryder sig om at blive påført smerte. Hjernen og kroppen modarbejder altså den lyst du måtte have, og vaginisme kan i værste fald gøre det umuligt for dig at have sex på sigt.

Det er ikke for at male fanden på væggen, men blot for at understrege, at det er vigtigt at anerkende kroppens signaler. Ønsker du at blive gravid, er sex for det meste en forudsætning. Døjer du derfor med tørre slimhinder, kan en god parfumefri glidecreme hurtigt gå hen og blive din bedste ven.

Uanset om du ønsker at blive gravid eller blot gerne vil kunne have samleje uden smerter, anbefaler vi altid, at du bruger en god parfumefri glidecreme, hvis du lider af tørre slimhinder. Kombinationen af tørre slimhinder og glidecreme kan være rigtig god, hvis du ikke selv er i stand til at producere nok væske under samleje. Glidecremen tilfører nemlig lige den ekstra fugt, der gør at friktionen mindskes og en god glidecreme sørger derfor for, at det hele glider lidt nemmere.

Glidecreme øger chancerne for graviditet

Alene det, at friktionen mindskes når I bruger glidecreme under samleje gør, at smerter og ubehag reduceres markant, hvis ikke fuldstændigt. Dette i sig selv er en bemærkelsesværdig fordel for dig, der lider af tørre slimhinder, men samtidigt bevirker glidecremen ligeledes, at tørheden i underlivet ikke forværres. Ulempen ved at kombinere tørre slimhinder med sex, uden at tilføre et ekstra fugtgivende element er nemlig, at du risikerer at forværre din tilstand og skabe inflammation i skeden. Dette sker ganske enkelt fordi huden i underlivsregionen bliver så irriteret under samleje, hvor der unægtelig vil være friktion og hud-mod-hud-kontakt.

Hvis I alligevel ønsker at dyrke sex mens du døjer med tørre slimhinder, måske for at opnå graviditet, kan det derfor i særdeleshed være en fordel at bruge en glidecreme med applikator. En glidecreme med applikator fungerer ganske enkelt ved, at du fylder den ønskede mængde glidecreme (ml.) i applikatoren, hvorefter du indfører den i skeden. På den måde tilføres glidecremen til netop det område, hvor du ved tørre slimhinder oplever, at du mangler fugt. For nogle kvinder vil det også være fint nok blot at påføre glidecreme på mandens erigerede penis, men såfremt dette ikke er tilstrækkeligt, kan en glidecreme med applikator anbefales. Ved at bruge glidecreme under samleje mindskes smerter og ubehag, og der vil være langt større chancer for, at du kan gennemføre akten og sandsynligheden for at opnå graviditet er derfor også større.

» Her kan du købe glidecreme specielt udviklet til dig der planlægger graviditet